Hej www.hvepsebo-fjernelse.dk Efter at have haft et hvepsebo i mit hus her i Herlev (2730) vil jeg høre, hvordan hvepsene bygger hvepseboet? Ud fra hvepseboets størrelse ser det ud som en stor opgave for et relativt lille insekt som hvepsen. MVH Birgitte
Birgitte, Hvepsebo, Herlev (2730) Kære Birgitte Tak for dit spørgsmål. Dronningen begynder bygningen af hvepseboet ved at anbringe noget papir-masse under det valgte sted (f.eks. tagudhæng). Papirmassen formes til en plade med en lille stilk, der er rettet lodret nedad. På denne stilk anlægges to små skål-formede celler. De har åbningen nedad. Over og uden om disse to celler bygges ud fra stilken et hylster. Hylsteret ligner nærmest en paraply. Det skal beskytte den kommende yngel. Der bygges nu flere celler omkring de to første, så der dannes en slags celle-kage. Celle-kagen hos gedehamsene (hvepsene) er vandret. Efterhånden som antallet af celler stiger, bygges der flere hylstre uden om dem. Afstanden mellem hylstre er omkring halvdelen af dronningens krops-bredde, det vil sige cirka 2,5 mm. Når hun bygger, holder hun sig nemlig fast til kanten af det nye hylster med det andet og tredje ben. Samtidig har hun kontakt med hylsteret indenfor med sin ene side. Hun bruger forben og kind-bakker til bygge-arbejdet. Det tager ret lang tid for dronningen at bygge alt dette. Hun må hele tiden flyve frem og tilbage mellem hvepseboet og det sted, hvor hun henter bygge-materiale. Ind imellem må hun hvile sig. Det gør hun et ganske bestemt sted i hvepseboet: Mellem bunden af de første celler og der, hvor det første hylster er hæftet, er der lige plads til hende, når hun bukker sig sammen om stilken. Efter tre dage vil dronningen have bygget mellem fem og ni celler. Hun lægger æg i cellerne, så snart de er bygget. Æggene klæbes fast i bunden af cellen. Så længe æggene endnu ikke er klækket, samles der kun papir-masse. Men i løbet af fem-seks dage begynder de første larver at vise sig. Så må dronningen begynde at samle føde til dem. Samtidig fortsætter hun med at udvide hvepseboet. Bedste hilsner www.hvepsebo-fjernelse.dk